Vestjysk Gymnasium Tarm |
|||||||||||
Sådan er STX bygget op
Efter grundforløbet fortsætter du på en studieretning i 2½ år. På studieretningen har du valgt 3 fag, dine studieretningsfag. Det er disse fag der hver for sig og i samspil er retningsgivende for dine kvalifikationer og interesser. I løbet af de 3 år møder du en række fag, nogle er obligatoriske og andre kan du vælge, afhængigt af din studieretning (se under studieretninger). Fagene er inddelt i A, B og C-niveauer
Uddannelsen er en eksamensuddannelse, hvor du gennem de 3 år løbende bliver evalueret. Du får hvert år 2 terminskarakterer og 1 årskarakter. De fag du afslutter hvert år kan blive udtrukket til eksamen, sker dette ikke er det årskarakteren der er gældende. (se mere under eksamen). Grundforløbet
Det første halve år kaldes for grundforløbet.På VGT har vi valgt, at grundforløbet er ens for alle; dermed bliver det muligt at skifte klasse i forbindelse med det endelige studieretningsvalg til december.
Almen sprogforståelse (ap)Her samarbejder sprogfagene og latin om at skabe en fælles basis for det sproglige arbejde i gymnasiet. Der arbejdes med kommunikation, sproghistorie og grammatik.
Almen studieforberedelse (at)Her samarbejder fag fra hele faggruppen om særligt udvalgte emner. Almen studieforberedelse forløber over alle tre år. I grundforløbet lærer du i samarbejde med andre elever at fordybe dig i et fagligt emne og i fællesskab at formidle det opnåede resultat.
Her samarbejder fagene biologi, kemi og naturgeografi om fælles emner. Der gives en introduktion til den naturvidenskabelige tankegang gennem teori og praktiske øvelser i laboratoriet.
Øvrige fagDansk, engelsk, fysik, historie, idræt, matematik, samfundsfag og billedkunst, musik eller mediefag. Disse fag kender du mere til fra grundskolen, men de gribes an på andre måder og skaber andre sammenhænge. |
|||||||||||||
NYHEDER
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||