Menu »

Synlig læring

Synlig læring

På HF arbejder vi i alle fag med synlig læring.

Kort fortalt handler synlig læring om, at du skal have overblik over, hvad du skal lære, hvor langt du er i processen, og hvordan du i praksis bruger læringen, når du kommer i mål.

Undervejs i undervisningen skal du kunne svare på spørgsmål som disse:

  • Hvad er jeg ved at lære?
  • Hvor langt er jeg?
  • Og hvad er mit næste skridt?

 

Det er lærernes opgave at gøre formål, sammenhæng og redskaber tydelige for dig, så du lettere får en forståelse for den læringsproces, du står over for.

Læringsmål

For at det er muligt for dig som elev at kunne svare på spørgsmålene ovenfor, er det vigtigt, at du kender målet for det enkelte fag. 

Samtidig skal der også være nogle konkrete succeskriterier, du kan måle dig op imod, når du skal vurdere, hvor langt du er kommet i læringsprocessen. 

Surf-modellen

Surf-modellen viser, hvilke stadier, man kommer igennem i en læringsproces, og vi bruger den ofte til at få overblik over, hvor langt vi er kommet i læringen.