Menu »

Fravær og registrering af fravær

Du har pligt til at deltage aktivt i undervisningen

For at uddannelsens formål kan opfyldes, herunder at samarbejdet og de gensidige forpligtelser mellem jer og lærerne kan fungere bedst muligt, er det en forudsætning, at du deltager aktivt og ansvarligt i undervisningen.

Her kan du læse om:

Fremmøde til undervisning

Rettidig aflevering af skriftlige opgaver

Deltagelse i terminsprøver, årsprøver med mere

Fremmøde til undervisningen

Der er mødepligt til undervisningen. Det betyder, at begrebet ”lovligt fravær” ikke eksisterer. Derfor vil alle former for fravær blive registreret som forsømmelse. Det gælder således også fravær i forbindelse med busforsinkelser, sygdom, læge- eller tandlæge-besøg, køretimer, ferie og fridage uden for skolens ferieplan mv.

Du har således en pligt til at forsøge at placere læge- og tandlægebesøg og køretimer uden for den normale undervisning.

I bekendtgørelsen om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser, er der ikke fastsat absolutte fraværsprocenter, hvorefter sanktioner iværksættes. Det betyder at fraværet vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde og eventuelle sanktioner blive iværksat. Indsatser og sanktioner er beskrevet i det følgende. Udgangspunkter er altså 0 fravær.

Følgende trin og procedure gælder ved for meget fravær:

  • Trin 1: Studievejlederne holder løbende øje med eventuelt fravær. Ved for stort fravær, samlet eller fravær med et selektivt mønster, indkalder studievejlederen dig til samtale. Ved samtalen vil studievejlederen forsøge at klarlægge årsagerne til forsømmelserne og sammen opstille løsninger der peger fremad med henblik på at deltage i undervisningen og at aflevere skriftlige opgaver til tiden. Studievejlederen oplyser desuden om, hvilke konsekvenser fortsatte forsømmelser kan få.
     
  • Trin 2: Hvis fraværet fortsætter udstedes en skriftlig advarsel. Du indkaldes til en samtale på kontoret, hvor den skriftlige advarsel afleveres. Falder fraværet ikke straks, vil en midlertidig indstilling af evt. SU kunne komme på tale.
     
  • Trin 3: Fortsætter forsømmelserne efter en skriftlig advarsel, kan du af rektor henvises til at aflægge prøve i alle afsluttende fag på det pågældende klassetrin eller fortabe retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende år.
     
  • Trin 4: Fortsætter fraværet med at være uacceptabelt, risikerer du at blive bortvist fra skolen.
 

Fravær opgøres løbende. Du kan på Lectio se omfanget af dine forsømmelser – link findes på VGT’s hjemmeside. Du har pligt til løbende at holde dig orienteret om fraværets omfang og eventuelle indgåede aftaler, herunder at gøre opmærksom på, hvis der sker forkert registrering af fraværet.

Ved registreret fravær fremkommer en lille markering på jeres skema, så snart du har indskrevet en forklaring på fraværet forsvinder denne lille markering. Alt fravær skal forklares ellers betragtes fraværet som pjæk.

Hvis du på grund af handicap eller andre funktionsvanskeligheder ikke kan deltage aktivt i faget idræt, skal du fremskaffe en erklæring fra lægen. I så tilfælde skal du have et andet fag på C-niveau efter skolens valg.

Til toppen

Rettidig aflevering af skriftlige opgaver

Der er pligt til at aflevere alle skriftlige opgaver rettidigt samt følge de krav, der er fastsat for de pågældende opgaver. Overtrædelse af disse forhold regnes som forsømmelse.

Det skriftlige fravær opgøres ugentligt. Hvis du mangler at aflevere en opgave, vil du blive indkaldt til at lave opgaven efter skoletid. Indkaldelsen sendes til dig via Lectio.

Hvis dine forsømmelser mht. korrekt aflevering af skriftlige opgaver i et fag vurderes at være for stort i relation til indlæringen i faget det pågældende år, risikerer du sanktioner efter samme procedure som ved timeforsømmelser.

Til toppen

Deltagelse i terminsprøver, årsprøver og lignende

Du har pligt til at deltage i terminsprøver, årsprøver, AT-uger og lignende samt pligt til at aflevere projektopgaver og større skriftlige opgaver. Her gælder reglerne om mødepligt til undervisningen samt pligt til aflevering af skriftlige opgaver. Udeblivelse fra årsprøver medfører nægtelse af oprykning til næste klassetrin. Hvis du bliver syg i forbindelse med årsprøver eller eksamen, skal du straks kontakte skolens administration. Herefter vil der ved din raskmelding blive meddelt, hvornår en sygeoprykningsprøve eller sygeeksamen finder sted.

E) Deltagelse i ekskursioner mv. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør ca. 75 kr. pr. døgn pr. deltager (2008-niveau).
Her gælder reglerne om mødepligt til undervisningen.

F) Deltagelse i anden forlagt undervisning, herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning, der er planlagt som en del af undervisningen.
Her gælder reglerne om mødepligt til undervisningen samt pligt til aflevering af skriftlige opgaver.

Til toppen