Menu »

Mission, vision og værdier

Forsommeren 2014 har VGT's bestyrelse vedtaget VGT's mission, vision og værdier, som det ses herunder.

Forud er gået et arbejde, hvor både elever, lærere, øvrige ansatte og bestyrelsen har arbejdet med grundlaget for livet, som det udfolder sig på VGT.

Mission

VGTs formål og berettigelse er at tilbyde almengymnasiale uddannelser til hele det vestjyske lokalområde. VGT tilbyder tre uddannelser, der giver studiekompetence til videregående uddannelser: STX, HF og VUC/HF enkeltfag. VGT er en attraktiv akademisk arbejdsplads i Vestjylland, der tilbyder undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau.

Vision

VGT skal være den foretrukne gymnasiale uddannelsesinstitution for de uddannelsessøgende i Vestjylland med et højt fagligt niveau og høj trivsel for alle.

Vi vil være et attraktivt uddannelsessted og en arbejdsplads med en god atmosfære og et godt socialt miljø med udfordringer og støtte til udvikling af både elever og medarbejdere.  

Vi vil gennem satsninger på lokalt og internationalt samarbejde skabe en skole, der sætter udsyn og nytænkning i højsædet.

Værdier

På VGT vil vi bygge på følgende værdier som grundlag for vores arbejde:

  • Faglighed
  • Fællesskab
  • Nysgerrighed
  • Respekt

 

Skolens værdier er udtryk for de grundholdninger, som skolens elever, kursister og ansatte arbejder ud fra i virkeliggørelsen af skolens mission og visioner, og som præger skolens daglige liv både i og uden for undervisningen.

Vi mener, at et fællesskab, hvor alle tager ansvar, er dannende for den enkelte.

Vi ønsker os et demokratisk og udviklende fællesskab, der bygger på gensidig respekt og interesse for hinanden.

VGT skal være en stærk og dynamisk uddannelsesinstitution, der skal gøre eleverne og kursisterne både studie- og livsparate.

Faglighed: Vi formidler viden og udvikler kompetencer.

På VGT er fagligheden det indhold, som vi samles om, og som stimulerer vores nysgerrighed til at gå på opdagelse i verden omkring os.

Hos os er fagligheden tæt knyttet til kvalitet, grundighed og engagement. Det er en forudsætning for at udvikle elever og kursister til studerende.

Fællesskab: Vi skaber en god skole sammen

På VGT er fællesskabet den værdi, som danner rammen for, at skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være.

Vi værner om de traditioner, som vi gennem vores lange historie har opbygget, og sammen skaber vi nye traditioner med udgangspunkt i den virkelighed, vi ønsker at skabe nu og i fremtiden.

Vi værner om fællesskabet som en ramme, hvor der er respekt for andre og det at være anderledes, hvor der er plads til, at individet kan udfolde sig i og uden for undervisningen, og hvor der er plads til samarbejde og gensidig læring.

Nysgerrighed: Vi opdager verden sammen.

På VGT er nysgerrigheden den værdi, der driver vores arbejde fremad og giver os inspiration til kreativitet, fornyelse og udvikling. Nysgerrigheden er også lysten til og glæden ved at møde og opsøge nye udfordringer.

Vores nysgerrighed er med til at gøre skolen til et dynamisk og innovativt læringsmiljø.

I samarbejde med omverden udvikler eleverne nysgerrighed i forhold til verden både globalt og lokalt.

Respekt: Vi anerkender hinandens værdier og synspunkter.

På VGT er respekten den værdi, der præger den måde vi forholder os til hinanden, vores omgivelser og vores opgaver på.

Respekten er fundamentet for fagligheden, fællesskabet og nysgerrigheden og udmøntes i tolerance og rummelighed.  I respekten ligger også bestræbelsen på, at alle føler medejerskab for de mål og visioner, som vi arbejder frem imod.