Menu »

Sundheds- og sygdomspolitik

Sundheds- og sygdomspolitik

Læs her om

 

Sygdomspolitik

VGT ønsker at være en arbejdsplads uden arbejdsbetinget sygefravær. En fælles opmærksomhed om sygefravær fra såvel ledelse som medarbejdere skal bidrage til dette.

Dette mål søges opnået gennem en tilrettelæggelse af de daglige arbejdsgange og arbejdsopgaver, så sygdom og stress forebygges bedst muligt.

Vi ønsker i størst muligt omfang at støtte medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer, og skolen lægger vægt på, at der er positiv opmærksomhed på fravær og tilbagekomst efter sygdom. Sygdomspolitikken har som formål at understøtte disse intentioner.

I det følgende beskrives, hvad ledelsen og medarbejderen skal og kan gøre i forbindelse med sygefravær og sygdom.
 

Sygemelding og raskmelding

Sygemelding

Det er medarbejderens ansvar at give skolen meddelelse om sygdom. Sygemelding sker telefonisk til skolens kontor mellem 7.30 og 7.55.

Lærere medvirker, hvis det er muligt, til at iværksætte en faglig aktivitet for de klasser/hold, hvis undervisning aflyses. Det kan f,eks. ske ved at skrive ”arbejdsseddel” til eleverne i Lectio, ved at maile eller uploade materiale eller ved at formidle en besked til klassen gennem kontoret.

Ved sygdom dagen før skal den skemaansvarlige leder så vidt muligt kontaktes. Medarbejderen skal så vidt muligt oplyse om sygefraværets forventede varighed. Medarbejderen har ikke har pligt til at oplyse om sygdommens art.

Hvis medarbejderen må forlade skolen i arbejdstiden på grund af sygdom, orienteres skolens kontor herom, og fraværstimerne betragtes som sygdom. 

Raskmelding

Når arbejdet er genoptaget, skal medarbejderen snarest skrive under på en tro og love-erklæring om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kontoret har en blanket, som skal udfyldes og afleveres samme sted. 

Lægeerklæring

Skolen kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af medarbejderen.

Skolen vil ud fra en konkret vurdering af sagen enten bede om en såkaldt friattest eller en mulighedserklæring, jfr. reglerne om mulighedserklæring i § 36 a i lov om sygedagpenge.

For det administrative personale, der er omfattet af reglerne i funktionærloven, kan skolen endvidere anmode om en varighedserklæring, hvis sygefraværet varer mere end 14 dage.

Udgifter til lægeerklæringer, som skolen forlanger, betales af skolen.

Sygdom og den enkelte medarbejder

Sygepolitikken handler om, hvad skolen kan gøre for den enkelte. Både medarbejdere og ledelse har et ansvar for at minimere sygefravær og forebygge langtidssygdom. Derfor er det nødvendigt med åbenhed om sygefravær og vilje hos medarbejderen til dialog om løsninger.

Målet er:

  • at mindske sygefraværet for den enkelte, så der skabes de bedst mulige arbejdsbetingelser for den enkelte og de øvrige medarbejdere som helhed.
  • at give skolen mulighed for at yde en indsats så tidligt som muligt og på så normale vilkår som muligt for den medarbejder, som bliver syg.
  • at skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om sygefravær og arbejdsfastholdelse

 

Hyppig sygdom

Hvis en medarbejder ofte er fraværende på grund af sygdom og har et samlet set stort sygefravær, tager rektor/medarbejderens nærmeste leder initiativ til en sygefraværssamtale med medarbejderen med henblik på at klarlægge, hvorvidt årsagen til det hyppige sygefravær er arbejdsbetinget og drøfte eventuelle mulige initiativer til at afhjælpe situationen.

Det er rektor/medarbejderens nærmeste leder, der ud fra en helt konkret vurdering beslutter, hvorvidt en medarbejder skal indkaldes til en sådan samtale.

Udgangspunktet er dog, at rektor/medarbejderens nærmeste leder tager initiativ til samtale med medarbejdere der:     

  • Har haft mere end sammenlagt 10 sygedage inden for de seneste 12 måneder eller
  • Har haft mere end tre sygeperioder inden for de seneste seks måneder.

 

Medarbejderen indkaldes skriftligt til samtalen og gøres samtidig bekendt med muligheden for evt. at tage en bisidder med. Indkaldelsen til samtalen skal vedlægges en udskrift af medarbejderens sygedagsliste.

Der udarbejdes et notat om samtalen. Medarbejderen bekræfter ved sin underskrift på notatet indholdet af samtalen. Notatet lægges på medarbejderens personalesag, ligesom medarbejderen skal have udleveret kopi heraf.

Længerevarende sygdom

Skolen ønsker at støtte medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer, og vil ved en tidlig opfølgning i forhold til sygemeldte søge at fastholde medarbejdere, der på grund af langvarig sygdom eller ændringer i arbejdsevnen ellers er i fare for at miste arbejdet.

Ved længerevarende sygdom vil rektor/medarbejderens nærmeste leder derfor gå i dialog med medarbejderen om pågældendes mulighed for at genoptage arbejdet. Spørgsmålet om pågældendes mulighed for at genoptage arbejdet vil bl.a. blive vurderet på baggrund af disse samtaler og i lyset af de modtagne lægelige oplysninger om medarbejderen.

Ved samtalerne med rektor/medarbejderens nærmeste leder har medarbejderen ikke pligt til at oplyse om sygdommens art.

Ved længerevarende sygefravær holder rektor/medarbejderens nærmeste leder som udgangspunkt løbende kontakt med den sygemeldte medarbejder efter nedenstående retningslinier. Rektor/medarbejderens nærmeste leder kan i særlige situationer undlade at følge disse retningslinier for kontakt med sygemeldte medarbejdere. Se nærmere herom nedenfor under afsnittet Særlige situationer.

  • Senest efter 2 ugers sygefravær kontakter rektor/medarbejderens nærmeste leder telefonisk eller pr. mail den sygemeldte medarbejder for at høre, hvordan det går og om udsigten til raskmelding.  Rektor/lederen laver en notits om, at samtalen har fundet sted, og notitsen lægges på medarbejderens personalesag. Alternativt lægges kopi af mailkorrespondancen med medarbejderen på personalesagen.

  • Senest 4 uger efter første sygedag afholder rektor/medarbejderens nærmeste leder en sygefraværssamtale med medarbejderen. Den sygemeldte medarbejder indkaldes skriftligt hertil med et rimeligt varsel, og medarbejderen gøres i indkaldelsen bekendt med muligheden for evt. at tage en bisidder med.

    Som udgangspunkt skal samtalen afholdes på skolen. Hvis medarbejderen på grund af sygdom er forhindret i at møde op, kan samtalen foregå pr. telefon.

    Formålet med sygefraværssamtalen er at få afklaret, hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Ved sygefraværssamtalen kan medarbejderen og rektor/lederen eventuelt samtidig udfylde første del af den såkaldte mulighedserklæring, jfr. § 36 a i lov om sygedagpenge.

    Der udarbejdes et notat om samtalen. Medarbejderen bekræfter ved sin underskrift på notatet indholdet af samtalen. Notatet lægges på medarbejderens personalesag, ligesom medarbejderen skal have en kopi heraf.

    Herudover orienterer skolen medarbejderens bopælskommune om følgende: Datoen for afholdelse af samtalen, om fraværet forventes at vare over eller under 8 uger, og om det er muligt, at medarbejderen genoptager arbejdet delvist i sygdomsperioden, jfr. § 7 a i lov om sygedagpenge.

  • Efter yderligere 6 ugers fravær efter sygefraværssamtalen vurderer rektor/medarbejderens nærmeste leder, om der er behov for en opfølgende sygefraværssamtale.

    Hvis rektor/lederen finder, at der er behov for endnu en samtale, følges ovennævnte procedure vedr. indkaldelse, bisidder og notat m.v.

    Hvis det skønnes relevant kan pågældendes egen læge, en repræsentant for medarbejderens bopælskommune eller andre deltage i samtalen. Formålet med denne samtale er at belyse mulighederne for, at medarbejderen kan genoptage arbejdet evt. som delvist sygemeldt efter reglerne herom i sygedagpengeloven. På mødet kan man endvidere drøfte mulighederne for eventuelle ændringer i arbejdsvilkårene.