Dimission og fejring
af studenterne 2020

Studenterhuerne

For nogle af årets studenter vil traditionerne omkring sidste eksamen være anderledes i år på grund af Covid-19.

HF-studenter

For HF-studenter kommer forløbet til at være uforandret. HF-eleverne afslutter deres sidste eksamen mandag den 22. juni og tirsdag den 23. juni.

Ved den lejlighed får studenterne huer på i kantinen umiddelbart efter deres sidste eksamen. De kan hver invitere op til 6 gæster med til denne begivenhed.

 

STX-studenter

Eleverne i 3.g afslutter deres sidste mundtlige eksamen i perioden fra den 8. – 19. juni, men de kan ikke lade sig fejre endnu, da det først er den 22. juni, deres øvrige karakterer bliver offentliggjort. Det er ikke muligt for forældre eller andre pårørende at komme ind på skolen på eksamensdagene – heller ikke ved den sidste mundtlige eksamen.

Vi inviterer i stedet 3.g-klasserne til en officiel overlevering af deres karakterer mandag den 22. juni. Her kommer klasserne på skift ind på skolen, hvor de får udleveret en oversigt over deres årskarakterer og efterfølgende får lejlighed til at få huerne på og blive fejret. Vi har tildelt 3.g-klasserne følgende tidspunkter for udlevering af karakterer:

3.a kl. 8.45
3.b kl. 10.45
3.c kl. 12.45
3.d kl. 14.45

Eleverne vil i Lectio kunne se præcist, hvilket tidspunkt, de skal møde ind på til udleveringen af karakterer.

Hver student kan invitere 6 gæster med til denne begivenhed.