Kommunikation og medier
Mediefag B + Design C
Fagpakken Kommunikation og Medier er for dig, der gerne vil afprøve eksperimenterende og kreative arbejdsformer. Vi har fokus på kreative og innovative processer og på at udtrykke os gennem produkter, modeller og visuelle præsentationer.
Kommunikation og Medier er blandt andet for dig, der drømmer om en karriere indenfor grafisk kommunikation, design, spildesign, webdesign og mediebranchen.
Vi arbejder med problemløsning, medietyper og designprocesser, og du kommer til at arbejde med fokus på at omdanne tanker og teorier til reelle produkter. Du får forstand på idégenererende processer, den medieskabte verden, konkurrenceparametre og meget mere i denne fagpakke, der leger med undervisningsformerne.
Valgfag
Vælger du denne fagpakke, skal du vælge mediefag C som dit kreative fag i 1.hf.