Taksonomi

En taksonomi er et klassificeringssystem, og i undervisningsverdenen anvender man Benjamin Blooms taksonomi fra 1950´erne til blandt andet at angive de forskellige elementer i en videnskabelig opgave.

De 6 elementer har stigende sværhedsgrad, men samtidig bygger de på hinanden. Man kan fx ikke lave en analyse, uden at have lavet de tre foregående trin.

Kilde: Peter Føge og Bonnie Heger: primus 1, Systime 2006, s. 125

Overgangene mellem de 6 trin er flydende, så ofte arbejder man kun med 3 trin:

• Redegørelse: Kendskab og forståelse
• Analyse: Anvendelse og analyse
• Diskussion: Syntese og vurdering

Det er vigtigt at vide, at de forskellige fag har forskellige metoder og kan bruge andre begreber end de ovenstående.

Nogle fag arbejder ikke med tre trin, men med færre eller flere. Spørg din faglærer, hvad de tre trin hedder i hans fag – eller hvad taksonomien er i netop dette fag.

Redegørelse

En redegørelse er ikke en genfortælling eller et referat. Det er en ordnet, forklarende gengivelse af en teksts hovedsynspunkter eller af et delemne i en tekst (Fx: ”Lav en redegørelse for tekstens holdning til ytringsfrihed”).

Modsat et referat skal alt ikke med, og man følger ikke tekstens opbygning nøje, men udvælger derimod, hvad man vil have med, og i hvilken rækkefølge man mener, det skal skrives. En redegørelse skal være sammenhængende og kræver, at du kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt.

Formålet med en redegørelse er:

• At informere
• At få læseren til at se det væsentligste
• At skabe overblik over teksten
• At formidle andres synspunkter

Kendetegn for en redegørelse:

• Dispositionen er vigtig
• Du sammenfatter tekstens overordnede synspunkter og strukturerer dem.
• Det vigtigste står først.
• Du kan afvige fra tekstens kronologi for at fremhæve det væsentligste.
• Redegørelsen er objektiv og saglig.

Ordvalget:

• Brug dine egne ord og vælg evt. citater fra teksten, der dokumenterer det, du siger.
• Hold egen mening/synspunkt udenfor.
• Brug markører, der viser distance (Skribenten mener, det fremgår af teksten, at….., forfatteren konkluderer, at…., tekstens vigtigste problemstilling er…… osv.)

Sådan skriver du din redegørelse:

1. Du skal have valgt og læst de tekster, du skal redegøre for.

2. Lav en tabel, hvori du opdeler teksten i afsnit, som du skriver et meget kort resumé af, samt finder hovedbudskabet i. Find evt. det centrale citat.

3. Vælg, hvilke budskaber der er de vigtigste i din tekst, og prioriter dem efter vigtighed.

4. Opstil din redegørelse, så du starter med de vigtigste hovedbudskaber, hvor efter de næstvigtigste budskaber kommer, etc.

5. Nu skriver du selve redegørelsen, der skal formuleres i dit eget sprog, tilsat enkelte citater – som der skal fodnoter på med kildehenvisninger.

6. I en rigtig god redegørelse har man brugt mere end én tekst. Man sætter hovedbudskaberne i teksterne op over for hinanden og ser evt. forskelle, modsætninger eller ligheder.

Analyse

Afsnittet er baseret på:
https://sites.google.com/a/horsensgym.dk/sro-skriveguide/fremstillingsformer/analyse

Analysen er opgavens længste og vægtigste del. I analysen skal du foretage en grundig og systematisk undersøgelse af noget materiale.

Denne undersøgelse er kendetegnet ved at bryde materialet ned i dets bestanddele og afdække delenes relationer til hinanden.

Samtidig skal du vise en forståelse af materialet i lyset af den information, der kom frem i redegørelsen. Informationer fra redegørelsen skal altså inddrages i analysen. Sidstnævnte skal du for at skabe den røde tråd i opgaven.

Indhold
Hvordan analysen konkret skal gribes an, afhænger af det materiale, der skal analyseres, faget og ikke mindst opgaveformuleringen, der ofte vil angive, hvad du skal have fokus på.

Det er vigtigt, at du i analysen inddrager og anvender faglige metoder, din faglige viden og relevante faglige begreber sammen med informationerne fra redegørelsen.

Der kan være store faglige forskelle på, hvordan analyser skal gribes an. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i dine fags krav og forventninger til analyser.

Nedenfor ser du nogle eksempler på, hvilke krav til der stilles til analyser i humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag.

Sprogfag
I analyser i sprogfagene vil litterære eller filmiske værker ofte være det materiale, du skal arbejde med. Nærmere bestemt skal du lave en grundig analyse af værkets indhold og form med udgangspunkt i faglige metoder, begreber og viden.

Det er vigtigt, at du vinkler analysen sådan, at den passer med opgaveformuleringens krav, og at du inddrager informationer fra redegørelsen. I sprogfagenes analyser følges ordet analyse ofte med fortolkning. Her skal fortolkning forstås som din tolkning af værkets samlede budskab og temaer på grundlag af analysen.

Det er vigtigt, at du får fortolkningen med, da den fungerer som en konklusion på analysen. På den anden side skal du heller ikke skrive noget i analysen, som du ikke bruger i fortolkningen.

I sprogfagene kan man også lave analyser af ikke-fiktive værker, fx en tale. I så fald kan man analysere teksten i forhold til argumentation, sprog og stil. Hvad man vælger at lægge vægt på i analysen, vil ligesom i analyser af litterære tekster afhænge af opgaveformuleringen.

Samfundsfag
I samfundsfag bliver man ofte bedt om at undersøge en ganske bestemt problemstilling. Det betyder, at man ved hjælp af sin faglige metode og viden skal ”finde ud af noget” om problemstillingen ved at arbejde fokuseret og grundigt med noget relevant materiale, som kan være tekster og statistisk materiale (tabeller/figurer).

Det er vigtigt, at undersøgelsen vinkles efter problemstillingen, sådan at der udledes noget fra materialet som har tydelig relevans i forhold til den. Det er altså ikke meningen, at du skal forholde dig til alt i en kilde, men skabe dig et overblik over den og slå ned på det, der har relevans i forhold til problemstillingen.

Det er vigtigt, at du sammenholder dit materiale og får en forståelse for sammenhænge i det i forhold til problemstillingen. Heri ligger også, at du ikke skal se materialets dele som isolerede fra hinanden, men derimod som noget, der kan supplere hinanden i undersøgelsen af emnet.

De naturvidenskabelige fag
I de naturvidenskabelige fag vil du ofte blive bedt om at analysere data af forskellig form fra eksperimentelle undersøgelser (som du eller andre har foretaget).

Analysen skal skrives med skiftevis præsentation af data (grafer, tabeller og andet. Hvis der er en stor datamængde, placeres data i bilag), beskrivelse af data med egne ord og analyse efterfølgende.

Analysen kan pege på forskelle og sammenhænge i data alt efter, hvilken problemformulering du har fået udleveret. Ofte vil der i analysen også være overvejelser om fejlkilder i forsøgsdesignet. Disse kan og skal også indgå i diskussionsafsnittet.

Diskussion

Afsnittet er baseret på:
http://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-diskussion/

Hvad er en diskussion?
Ordet diskussion kommer af det latinske ord ’discussio’ som oprindeligt betyder ’at ryste noget frem og tilbage’. En diskussion handler netop om at få rystet sine synspunkter godt og grundigt igennem for derved at nå frem til en selvstændig stillingtagen på et fagligt grundlag.

I en diskussion:

• Stiller man flere, gerne modstridende synspunkter op over for hinanden
• Overvejer man for og imod et synspunkt
• Sætter man emnet e.a. i relation til andre synsvinkler og sammenhænge.
• Er argumentation meget vigtig
• Reflekterer man over sit emne, fx ved at stille hvordan- og hvorfor-spørgsmål.
• Forsøger man at nå til en endelig konklusion.
• Forsøger man overbevise sin læser om, at man har ret i et eller andet synspunkt

Hvordan kommer du i gang med en diskussion?
En diskussion handler i bund og grund om at argumentere for en bestemt holdning. Pointen ved en diskussion er blot, at du ikke kun skal fremsætte din egen holdning, men samtidig påtage dig andres holdninger. På den måde kommer du eventuel kritik af dine synspunkter i forkøbet, fordi du allerede har tilbagevist modargumenter. I retorik kalder man ofte dette for gendrivelse jf. Toulimin. Samtidig fremstår du langt mere troværdig, fordi du er i stand til at se sagen fra flere sider.

Du skal ofte diskutere på baggrund af en eller flere tekster, som fremsætter forskellige synspunkter på emnet. Derfor er det vigtigt, at:

• Du er helt klar over, hvad de pågældende personer mener om emnet (deres hovedsynspunkter)
• Du bliver klar over hvad dine synspunkter er
• Du finder andre kilder, der har de samme synspunkter som dig, som du kan citere fra. På den måde står du stærkere, fordi du låner deres autoritet på området.

Hvordan anvender jeg eksempler i min diskussion?

Det er svært at argumentere uden at anvende konkrete eksempler, fordi de er med til at gøre din argumentation mere troværdig. Eksemplerne kan enten stamme fra litteratur, du har læst, personer, der har udtalt sig, eller din egen erfaring.

Ofte vil du gøre brug af det sidste, fordi det ligger lige for, og det er måske det, du bedst kan huske. Men her er det vigtigt at huske på, at fordi du personligt har oplevet et eller andet, er det ikke sikkert, at det altid er sådan. Det kaldes generaliseringer og kan føre til argumenter, som slet ikke har bund i virkeligheden.

Derfor er det meget vigtigt, at du hele tiden overvejer, om de eksempler, du anvender, har bredere gyldighed end blot dine personlige oplevelser. Hvis det ikke er tilfældet, må du finde nogle andre eksempler.

Hvordan anvender jeg kilder?

I en diskussion er det vigtigt, at du får anvendt kilder, når du skal argumentere. Det kan være udtalelser i nyhedsartikler fra fx forskere, tabeller, citater fra lærebøger eller hjemmesider m.m.
Når du skal vurdere en kildes troværdighed er det vigtigt, at du gør dig klart:

• Hvem der taler eller skriver (hvad ved vedkommende om emnet?)
• Hvornår det er fra (er der kommet ny viden om emnet?)
• Hvilken tendens den har

Det er dog ikke ensbetydende med, at alle altid udtaler sig ud fra egne interesser og derfor måske endda lyver om fx resultater m.v. Det er en lige så stor fejl at antage det hver eneste gang.
Hvis du anvender kilder i din diskussion, skal du huske at lave en fodnote med kildehenvisninger.

Det vigtigste ved en diskussion er:

• At du har en redegørelse og en analyse at diskutere ud fra
• At du får styr på dine egne synspunkter på emnet
• At du ser emnet fra flere sider
• At du inddrager eksempler og kilder til at underbygge din argumentation